skip to Main Content

Ollerup Efterskoles julecafé skyder julen i gang! 

Der skal synges, spilles, spises og ikke mindst hygges igennem til den store guldmedalje, når projektklassen fra Ollerup Efterskole Sang og Musik skruer op for julehyggen med fælleskor, juleklipperier, kaffe og kage.

Arrangementet står i velgørenhedens tegn og donerer derfor alle indtjente penge til Dansk Flygtningehjælp, som hvert år hjælper kriseramte flygtninge over hele jorden.
Det sker på Spillestedet Harders, Møllergade 36, lørdag den 10. december. Der skal jules hele dagen fra 11:00 til 15:00, og fælleskoret stiller sig op og synger kl. 12:00 og igen kl. 13:30.
Tag nissehuen under den ene arm og dine børn under den anden, for der er julestue med juleklip og kage med plads til både unge og gamle.
Kom forbi og vær en del af den dejlige julestemning!
For nærmere information, kontakt os på:

maya-tobias-og-sara-page-001

Back To Top