skip to Main Content

Musik og Lyrik

Så er vi hjemvendt fra forhåbentlig gode ferier og vi er i fuld gang med musikken. I disse dage er eleverne væk fra deres normale skema, og er blevet placeret i 15 bands, som har fået til opgave at skrive en ny dansk sang i genrer så forskellige som reggae til trip-hop, skæmteviser til rock. Alle skolens musik- og dansklærer agerer fødselshjælpere til elevernes drømme og visioner for det nye danske hit, og meningen med det hele er at flytte elevernes fokus fra reproduktionen af andres musik til egenproduktion af musik.

Eleverne skal således selv skrive al tekst og al musik – og de skal selv få lavet bandbilleder, lave bandart, finde et bandnavn og tænke over deres performance til på lørdag. Vi optager alle numre i skolens proffe studie og udgiver musikken på Spotify, Tidal og iTunes. I år er projektet endda større end det plejer at være, da vi afholder vores afslutningskoncert på Borgerforeningen i Svendborg, lørdag d. 25. februar, fra kl. 13:00 til 15:30.

Så hvis du har lyst til at høre morgendagens musik, så kom forbi og nyd den musik som de dygtige, unge mennesker har komponeret i løbet af ugen.

Der er gratis entré og caféen i Borgerforeningen er også åben, så der er mulighed for både at købe en lækker frokost før koncerten – og en kaffe undervejs.

TID: Lørdag d. 25/2, kl. 13:00 til 15:30 (Dørene åbner kl. 12:30, der er pause undervejs)

STED: Guldsalen, Borgerforeningen i Svendborg.

Back To Top