skip to Main Content
Menu

Kommet godt igang

Der er gået tre uger og om to dage skal eleverne hjem på forlænget weekend – og for mange er det første gang de ser hjemme inden de startede. Og hvis nu far eller mor har tænkt sig at spørge om hvad de har lavet, så tænker vi at der allerede er nok oplevelser til flere timers fortælling.
Introugen er ovre. Fyldt som den var med nye indtryk og masser af nye relationer der skulle dannes. De skulle både lave teambuilding med deres nye klasser, de havde deres første café-aften, der var også en introtur – og imens skulle man også lige lære at gøre rent og bruge køkkenet. Og lære en roomie at kende. Og finde rundt på skolen. Og danse folkedans. Og se øvelokalerne. Og få computeren til at virke…
Første weekend er ovre. For 70 af eleverne betød det også en lille rejse ind i det ukendte, med masser af fritid og nye venner man skulle fordrive tiden med. Hvad skal man finde på? Hvad kan vi sammen?
Første fag-uge er ovre. Med alt hvad den har haft af faglige introforløb, gakkede dansklærere der skulle introducere og inspirere til temaet “Føde”, fælles idrætsbattle, musikhold, musikteori, kor, valgfag, tysk, fransk, fysik, matematik og alle de andre faglige inputs som også udgør en efterskole.
MGP-Weekenden er ovre. Med show. Fælleskor. Udklædning. Egne musiknumre. Dommere og masser af god stemning og aktive elever – og en hel søndag badet i fælleskor.

Så nu er vi startet. Kun tre uger henne – i det der allerede føles som meget længere tid og som starten på en rigtig god årgang…

 

Back To Top