| Ollerup Efterskoles Elevforening |
|
Ollerup Efterskoles Elevforening er en forening af og for gamle elever, hvis primære formål er at bevare og videreudvikle den ånd og det fællesskab, eleverne oplever og skaber, når de går på OE. Elevforeningens mange arrangementer på og uden for skolen styrker og vedligeholder det stærke bånd, der knyttes såvel mellem elever som mellem elever og personale samt åbner op for et kæmpe fællesskab på tværs af de forskelligeårgange. Elevforeningen har en bestyrelse, bestående af gamle elever og to lærerrepræsentanter fra skolen, der løbene afholder møder, samt en årlig generalforsamling for elevforeningens medlemmer. Elevforeningen har også et fuldbyrdet medlem i skolens bestyrelse og er altså en vigtig del af skolens arbejde med at vedligeholde og udvikle OE i en tidssvarende ånd. Elevforeningens fornemmeste opgave er at skabe rammer for, at de gamle elever, der ellers er spredt i hele landet, kan mødes. Vi inviterer til gensynsweekender, korworkshops, cafébesøg, musikteater og ikke mindst nogle rigtig fede fester! Elevforeningen er meget åben for udvikling af nye arrangementer og er et sted gamle elever kan henvende sig, hvis de har en god ide, der skal føres ud i livet i elevforeningensregi. Tryk her for at komme til forummet for gamle elever eller følg os på www.facebook.com/oeelevforening.dk Elevforeningen samler for tiden ind for at kunne donere et koncertflygel til Musica Sydfyn, Ollerup Efterskoles kommende koncertsal. Læs mere om de sjove og kreative idéer på www.facebook.com/tuneupindsamling
Arrangementer Som medlem af elevforeningen er du sikret altid at blive inviteret til elevforeningens og skolens mange arrangementer, samt at blive opdateret med nyheder og begivenheder på OE. Dette inkluderer koncerter, teateroplevelser, korworkshops, gammelelev-arrangementer, musikstævner m.m. Endvidere er elevforeningen altid åben for nye tiltag, så send os gerne en hilsen, hvis du har ideer til foreningen. Kordag De nuværende og gamle elever danner et kor på 350 mennesker, der dirigeres af skolens kompetente kordirigenter. Repertoiret består af klassisk og rytmisk musik, der typisk akkompagneres af de unge mennesker selv, ligesom solisterne findes blandt de nuværende og gamle elever. Efter en lang og oplevelsesrig dag bliver de nuværende elever på skolen og de gamle elever kører i fællesskab til elevforeningens store fest udenfor skolen med DJ’s og fede live-bands. Kordag – en stor musikoplevelse! Gammel Elevdag De ”nye gamle elever” (den nyligt udgåede årgang) ankommer allerede fredag eftermiddag og har således en hel weekend på skolen. Fredag aften bruges typisk på at snakke og hygge over middagen, se billeder og videoer fra året på skolen, samt at spille med og for hinanden til musikcafé. Den stærke glæde og energi i dette gensyn vækker stærke følelser hos alle på skolen. 5- og 10-årsjubilarerne mødes til særlige jubilæumsarrangementer lørdag formiddag. Her bydes de på mokost fra skolens køkken, og en eller flere af årgangens lærere sørger for at gensynsglæden suppleres med et nostalgisk tilbageblik på årgangens skoleår. De resterende årgange tilstøder før den fælles velkomst om eftermiddagen. Her synger de vanligt engagerede OE-stemmer fællessang og efter en pause afholdes elevforenings store generalforsamling. Efter generalforsamlingen mødes alle gamle elever i den store sal for at synge årgangsspecifikke korværker for hinanden, samt at synge fælles korværker medhinanden. Hårene rejser sig, når over 400 unge mennesker synger sammen med stor glæde og koncentration! Efter middag fra skolens herlige køkken spiller de mange dygtige gamle elever for hinanden til musikcafé, og der synges flere gode fællessange. Efterfølgende tager alle de gamle elever til årets største fest med live-bands, DJ’s, dans og diverse sjove indslag. Den gode stemning fra dagen på skolen tages med til festen og varer ved til den lyse morgen! Årsskriftsuddeling Festival Nye projekter Et eksempel på et nyere projekt kunne være korworkshoppen, som sidst havde Jens Johansen fra Vocalline til at dirigere ca. 60 sangglade elever en januardag i Svendborg. Festerne |
Ollerup Efterskole byder indenfor! |
Sammen med Svendborg Litteratur Festival og Svendborg Kommune, står en af skolens lærere og 30 af skolens elever bag et musikalsk projekt af store [ ... ] |
De skriftlige prøver på OE - 2012 nærmer sig. Læs planen her... Et sikkert tegn på at det er blevet forår er, at de skriftlige prøver nærmer s [ ... ] |
I dagene fra den 30. juli til den 4. august vil Ollerup Efterskole forvandle sig til en sommerhøjskole. En sommerhøjskole, som sammen med Sydfyn [ ... ] |
|
Statstilskuddet er intakt! Alle danske elever får et tilskud fra staten til deres efterskoleophold. Størrelsen af tilskuddet afhænger af foræld [ ... ] |
I næsten et døgn blev Ollerup Efterskole forvandlet til et fængsel i det ydre rum. Og på gangene og lokalerne boede der nu kejsere, kokke, anark [ ... ] |
Hør ny musik fra elevernes JuleCD . OE - with heart and Soul. Produceret af Mads og Frederik Brøserud |
Til foråret vil Ollerup Efterskole deltage i Skolemesterskabet i Poetry Slam, et projekt der løb af stablen for første gang sidste år. En af skole [ ... ] |
|
Se den fantastiske video, der er optaget på OE! Det store og fantastiske Blood Sweat Drum And Bass Big Band mødte en masse rappere: Jokeren, Pede [ ... ] |
9 friske gutter fra OE løb halvmaraton Torsdag den 15. december skete der noget særligt på OE. En flok elever bevægede sig ud på noget af en l [ ... ] |
Musica Sydfyn! |
Eventyret om Fjeren og Rosen |
Gammel elevdag 2011 [ ... ] |
Flere nyheder
|
|
|