Skoleliv på OE

Skoletilbud

• Skolen optager hvert år 114 elever, som fordeles i fem klasser – typisk fire 10. klasser og én 9. klasse.
• Klasserne er rammen om den boglige undervisning:10. klasse: dansk, engelsk, tysk/fransk, matematik. Fysikundervisningen ligger i skemaet samtidig med valgfagene og holdene dannes på tværs af klasserne
• 9. klasse: dansk, engelsk, tysk/fransk, matematik, fysik, biologi, geografi, samfundsfag, historie og kristendomskundskab.
• Ud over den boglige undervisning deltager eleverne i fællesfag, musikfag og valgfag.
• Skolen er en faglig skole, som vægter engagement og aktiv deltagelse indenfor hele fagkredsen.
• Skoleåret er på 42 uger, som fordeles med ca. 26 uger til almindelig undervisning og ca. 16 uger til temaer, projekter, koncerter, terminsprøver og afsluttende prøver.
• Det er kun muligt at være elev på skolen i ét år.

Hverdag

• I hverdagen bestræber vi os på at omsætte værdigrundlagets ord i praksis. Med det personlige nærvær som omdrejningspunkt i både samværet og undervisningen skaber vi forudsætningerne for, at vi kan vise tillid, og eleverne kan påtage sig ansvar for sig selv og fællesskabet.
• Eleverne har selv ansvaret for at stå op om morgenen. Efter morgenmaden er der morgensamling med fællessang. Såvel formiddag som eftermiddag deles i to undervisningsmoduler, hvor der i pauserne serveres forfriskning. Efter aftensmaden er der rengøring på skolens områder og derefter stilletime, hvor der læses lektier. Aftenen er ofte til fri disposition. Der kan øves, spilles, snakkes, drikkes te osv. Ved sengetid går tilsynslærerne rundt og siger godnat.
• Eleverne opdeles i kontaktgrupper på 7-9 personer. Hver gruppe har tilknyttet en lærer. En gang om ugen mødes kontaktgrupperne med deres lærer. Her drøftes stort og småt vedrørende skolens hverdag og elevernes personlige trivsel.
• Efter kontaktgruppemødet er der fællesmøde, hvor emner af fælles interesse på demokratisk vis kan tages op til drøftelse.
• Eleverne deltager i det praktiske arbejde omkring madlavning, rengøring og de forskellige pedelopgaver. Hver elev har således én uge i efteråret og én i foråret, hvor de er ude af den almindelige undervisning for at passe det praktiske arbejde.

Musiklivet

• Sang og musik har en central placering i skolens hverdag.
• Der spilles og synges inden for mange musikgenrer - klassisk, rytmisk, folkemusik - og vi forventer, at eleverne har lyst til at være med til at udforske det musikalske univers.
• Fælleskor, sammenspil/sang og musikteori er obligatoriske fag, og der er mulighed for at vælge mellem forskellige kor blandt skolens valgfag. Alle elever tilbydes individuel undervisning i sang eller på et instrument i ca. ½ lektion pr. uge i almindelige undervisningsuger. Undervisningen foregår samtidig med den boglige undervisning. Det betyder, at eleverne er væk fra de almindelige skolefag i den tid, instrumentalundervisningen varer.
• Musikken fylder også meget i skoleårets temaer og projekter som f.eks. de kreative temadage, musical, nytårskoncert, bevægelsesshow, turné og festival.
• Når man samler over 100 unge mennesker, som har en fælles interesse omkring musik, kommer dette også til at sætte et afgørende præg på fritidslivet på skolen. Eleverne finder sammen i grupper af forskellig art, og de giver på den måde hinanden gode oplevelser og erfaringer.

Samværsregler

• Skolen har ikke mange regler, men de få, vi har, er væsentlige og må respekteres af alle.
• Vi behandler hinanden ordentligt, vi passer på skolens, kammeraternes og vore egne ting, engagerer os i undervisningen og bidrager hver især til, at skoleåret bliver så udbytterigt og inspirerende som muligt.
• Der er mødepligt til undervisning, måltider og fællesaktiviteter.
• Er du ryger skal du vide, at du bliver henvist til at dyrke din last til et udendørs rygeskur – og så skal du i øvrigt også vide, at vi gerne vil hjælpe dig til at holde op.
• Øl, vin, spiritus og enhver form for euforiserende stoffer må ikke besiddes eller indtages under opholdet på skolen og på rejse til og fra skolen. Overtrædelse af denne regel medfører øjeblikkelig bortvisning.

Værdigrundlag

• Musikglæden er centrum i et nutidigt skolemiljø, som tager afsæt i den danske efterskoletradition og det Grundtvig-Koldske skolesyn.
• Det personlige nærvær er kerneenergien i det samspil mellem fællesskab og individualitet, som styrker og udvikler den enkeltes personlighed - herunder evnen til at indgå i fællesskaber.
• Samværet bygger på tillid, ansvar og aktiv deltagelse i efterskolelivet samt fagligt engagement og interesse for sang og musik.

Selvevaluering 2009-2010

Værdigrundlag: Musikglæden er i centrum i et nutidigt skolemiljø, som tager afsæt i den danske efterskoletradition og det Grundtvig-Koldske skolesyn.
Det personlige nærvær er kerneenergien i det samspil mellem fællesskab og individualitet, som styrker og udvikler den enkeltes personlighed – herunder evnen til at indgå i fællesskaber.
Samværet bygger på tillid, ansvar og aktiv deltagelse i efterskolelivet samt fagligt engagement og interesse for sang og musik.

Undersøgelsen: Evalueringen er foretaget som en spørgeskema undersøgelse blandt skolens 112 elever i juni måned 2010. Næsten samtlige elever (101)har besvaret skemaet, hvorfor undersøgelsen må betragtes som dækkende for meningerne i elevflokken.
Spørgeskemaet tager udgangspunkt i skolens værdigrundlang. Der er arbejdet med den del, der hedder, at vi ønsker ”at styrke og udvikle den enkeltes personlighed”.
Herefter er der spurgt ind til 8 centrale begreber for den enkeltes personlighed:
1. selvstændighed,
2. viljestyrke,
3. tolerance,
4. ansvarlighed for andre,
5. ansvarlighed for sig selv,
6. tillid,
7. ærlighed
8. selvforståelse.

Til hvert begreb er der spurgt til
– udviklingen?
– hvem/hvad har haft indflydelse på udviklingen?
– hvilke områder er udviklet, positivt eller negativt?

Konklusion: Undersøgelsen viser klart, at eleverne føler, at de har gennemgået en positiv udvikling igennem deres skoleår. Med ganske få undtagelser er det positive tilbagemeldinger fra alle på deres personlige udvikling.
Dette er naturligvis deres egen opfattelse af, hvad der er sket med dem i årets løb. Interessant kunne det være enten at spørge dem igen, når det hele er på afstand eller at spørge deres nærmeste omgivelser, eksempelvis de ansatte eller forældrene.

Af de 101 besvarelser mener:
83, at de har udviklet deres selvstændighed
83, at de har udviklet deres selvforståelse
79, at de har udviklet deres tolerance
Det største negative tal er: 17, mener de er blevet mindre ærlige. Går man disse besvarelser efter, fortæller de, at det for de flestes vedkommende handler om ærlighed omkring: undervisning, afleveringer, lektier og øvning. En information, der kan skabe eftertanke og måske handles på.

Ser vi på, hvad der influeret på udviklingen, er det helt tydeligt, at kammeraterne har en særdeles positiv indflydelse på den positive personlige udvikling.
Hverken forældrene eller lærerne eller skoleformen nævnes som noget, der har større indflydelse end f.eks alderen tillægges. Dette kunne også være en information, som kunne give anledning til eftertanke og eventuelle ændringer. Ønsker vi, at vi selv skal præge eleverne mere, så må vi tage dette op til overvejelse.
De områder man har forbedret sig på, er tilsyneladende i det tætte venskab. Her viser skoleformen sig alligevel som særdeles vigtig for den udvikling, der sker, idet rigtig mange fremhæver det, at man lever tæt sammen som vigtig for, at man udvikler sig personligt.

Desuden giver især pigerne udtryk for, at værelset er vigtigt for dem, og at de har udviklet sig betydeligt i forhold til værelset og værelseskammeraten(erne).
Samlet set er der i undersøgelsen, som vi i gruppen ser det 3 spørgsmål at arbejde videre med: Skal vi arbejde med, at de mener, de bliver mere uærlige omkring undervisning, afleveringer, lektier og øvning?Ønsker vi at være en faktor, der har større indflydelse på deres udviklingFor pigerne viser det sig vigtigt, at værelset er en fortrolig base med ro og tillid. Hvordan sikrer vi, at pigeværelser fortsat kan udgøre denne base. Kan vi gøre noget?Selvevaluering 2008-2009

Værdigrundlag:
Musikglæden er i centrum i et nutidigt skolemiljø, som tager afsæt i den danske efterskoletradition og det Grundtvig-Koldske skolesyn.
Det personlige nærvær er kerneenergien i det samspil mellem fællesskab og individualitet, som styrker og udvikler den enkeltes personlighed – herunder evnen til at indgå i fællesskaber.
Samværet bygger på tillid, ansvar og aktiv deltagelse i efterskolelivet samt fagligt engagement og interesse for sang og musik.

I forbindelse med årets selvevaluering har vi valgt at se på lyden og på det nære musikmiljø på skolen. Vi har valgt at gøre det ved at spørge eleverne, hvad de mener om det musikalske miljø, egne muligheder for at øve og at undersøge deres viden om og holdning til beskyttelse mod tinnitus. Desuden har vi set ganske lidt på begrebet støjgener.
Undersøgelsen er udført som spørgeskemaundersøgelse med både afkrydsningssvar og kasser til mere udførlige, verbaliserede besvarelser. Der er dog en hovedvægt af spørgsmål med afkrydsningssvarmuligheder, og 106 tilstedeværende elever deltog i undersøgelsen den 22/6 2009. Seks af de afleverede spørgeskemaer er kasseret, da de var meget mangelfuldt udfyldt, så der er præcis 100 gyldigt besvarede skemaer.
Af årsplanen fremgår det, at undersøgelsen ligger lige efter en periode med intensiv øvning op til og gennemførelse af en musikfestival, hvor stort set alle var kraftigt engageret i musikken, så de spørgsmål, der er blevet besvaret i undersøgelsen, må formodes at have været i elevernes bevidsthed i denne periode.
Undersøgelsen er anonym.
Ind i Musikken
– en kort undersøgelse omkring skolens musikalske miljø og lyd generelt på Ollerup Efterskole.
I forbindelse med årets selvevaluering har vi valgt at se på lyden og på det nære musikmiljø på skolen. Vi har valgt at gøre det ved at spørge eleverne, hvad de mener om det musikalske miljø, egne muligheder for at øve og at undersøge deres viden om og holdning til beskyttelse mod tinnitus. Desuden har vi set ganske lidt på begrebet støjgener.
Undersøgelsen er udført som spørgeskemaundersøgelse med både afkrydsningssvar og kasser til mere udførlige, verbaliserede besvarelser. Der er dog en hovedvægt af spørgsmål med afkrydsningssvarmuligheder, og 106 tilstedeværende elever deltog i undersøgelsen den 22/6 2009. Seks af de afleverede spørgeskemaer er kasseret, da de var meget mangelfuldt udfyldt, så der er præcis 100 gyldigt besvarede skemaer.
Af årsplanen fremgår det, at undersøgelsen ligger lige efter en periode med intensiv øvning op til og gennemførelse af en musikfestival, hvor stort set alle var kraftigt engageret i musikken, så de spørgsmål, der er blevet besvaret i undersøgelsen, må formodes at have været i elevernes bevidsthed i denne periode.
Skolens elever er nogenlunde ligeligt fordelt mellem at spille rytmisk og klassisk musik, men da der ikke på spørgearkene har været mulighed for at angive, hvilken musikalsk side, man hører til, og da skellene ret ofte er udvandede, er der ikke i stort omfang konkluderet på dette. I stedet er der set på forholdene for de enkelte instrumenter uden den store skelen til, hvilken genre, de måtte være benyttet i.
Der er som altid mange fejlkilder i sådan en undersøgelse. F.eks. har mange påført op til flere instrumenter som deres hovedinstrument – hvilket gør det svært og ind imellem umuligt at definere og præcisere en del af de resultater, vi gerne havde villet se på. En del steder, hvor eleven har været i tvivl, har han/hun ofte sat to krydser ved et spørgsmål med én svarmulighed osv. For lettere at kunne udtrække viden af og konkludere på besvarelserne, er alle svar ført ind i et FileMaker-dokument (en database). Dette har lettet arbejdet med at uddrage de sammenhænge, vi forsøger at beskrive nedenfor. I mange tilfælde har eleverne tilføjet kommentarer udenfor afkrydsnings- og svarfelterne, og disse har vi ganske uvidenskabeligt valgt at medtaget i det omfang, de er relevante for konklusionerne.
Lokaler og udstyr
Vi lægger ud med det positive: 91 pct. siger, at skolens lokaler og udstyr generelt dækker de musikalske behov i hverdagen, og 86 pct. svarer positivt på spørgsmålet om, om skolens nye faciliteter påvirker deres lyst til at spille. 7 svarer, at de nye faciliteter ikke påvirker lysten. Enkelte har slet ikke behov for et specielt musiklokale.
Øvetid
På spørgsmålet om, hvorvidt man mener at få øvet nok på sit individuelle instrument fordeler svarene sig med 35 på Ja, 31 på Nej og resten på Kun i visse perioder. Begrundelserne – hvor det var muligt at svare med ord – for ikke at nå at øve er mange, men én, der går igen er, at der sker så meget andet i dagligdagen, man nødigt vil gå glip af. To svarer, at det simpelthen er dovenskab! Senere i undersøgelsen angiver 23 endvidere ved afkrydsning, at de simpelthen ikke når det på grund af et generelt tidspres på skolen. Disse ting taler måske for en styring af øvetiderne fra skolens side for at hjælpe de forholdsvis mange, der ikke når at få øvet nok. Det skal dog siges, at 77 trods alt mener, at det går fremad med deres instrument, mens 16 føler stilstand. Tre anfører, at det er gået tilbage. Disse tre tal sammenholdt med, at det ikke er unormalt at være hård i selvkritikken omkring sin egen formåen viser, at det efter egen vurdering langt overvejende går fint med den musikalske udvikling blandt eleverne.
Et par eksempler: Af 21 guitarister får 6 øvet nok, mens resten enten ikke får øvet nok eller i hvert fald kun i perioder. 15 mener alligevel, det musikalsk går fremad for dem. 15 elever angiver sang som deres hovedinstrument. 13 siger, at de enten ikke får øvet tilstrækkeligt (8) eller at de kun i perioder får øvet nok (5). Til gengæld er 14 tilfredse med det, de når, og at det går fremad, mens én mener, det ikke gør. I øvrigt får 5 sangere ikke øvet nok pga. generthed, mens 2 siger, det skyldes tidspres. Da sang som instrument betragtet er et meget direkte og personligt redskab, kunne man måske sætte ind med hjælp udenfor den normale ugentlige individuelle instrumentalundervisningstid for at modvirke/arbejde med genertheden.
For de 11 trommeslagere gælder, at 7 ikke når øvningen, i det omfang, de gerne ville. Èn ud af 5 violinister angiver at få øvet nok. Af de 5 siger de 3, at det går fremad, 1 at det ikke gør, og 1 siger, at det direkte går tilbage.
Musikalsk hierarki
I spørgsmålene omkring det musikalske hierarki blandt eleverne svarer halvdelen, at det findes – eller i hvert fald i perioder som f.eks. op til større arrangementer – mens den anden halvdel ikke bemærker noget i den retning. Samtidig skriver flere elever udenfor svarfeltet, at de ser det som en naturlig ting, er vant til det, og at de ikke er generede af det. Et interessant fænomen, det kunne være givende at forske lidt i for at undersøge, om man gennem ’karrieren’ har lært at være opgivende i forhold til musikere, man ser som dygtigere end én selv! I så fald skal vi jo være meget opmærksomme på det i begyndelsen af skoleåret, så ingen på forhånd bliver opgivende i forhold til egne evner og muligheder. Enkelte er dog irriterede over dette hierarki og dette at blive bedømt som menneske ud fra eller i kraft af sin musikalitet.
At komme med i fritidsbands
Om lærerne i begyndelsen af året skal være mere aktive i bestræbelserne på at få alle med til at spille i fritidsbands er der ikke enighed om. Faktisk deler svarene sig i to lige store grupper; halvdelen vil gerne have mere indblanding/hjælp, den anden halvdel ikke. Ser man nærmere på besvarelserne viser det sig, at der er en svag tendens til, at bredt repræsenterede instrumenter som klaver og guitar ikke behøver den store hjælp, mens det ser ud til, at mindre repræsenterede instrumenter måske kunne bruge lidt hjælp til at finde ind i sammenspilssammenhænge. Dog ligger dette resultat nok lige på grænsen af statistisk usikkerhed...
Om arrangementer
Når det drejer sig om ønsker til arrangementer (se spørgsmål 29-40 i spørgeskemaet) deler eleverne sig i 40 for enkelte store navne og 42 for mange mindre navne. Samtidig har 86 intet imod, at arrangementerne er åbne for publikum udefra, mens 8 mener, det er synd, at skolens elever ikke altid kan få plads på stolerækkerne, når der inviteres gæster. Det må siges at give frie hænder til arrangementsudvalget, når der skal planlægges! Eleverne er åbne for det meste. Hvis eleverne kunne vælge mellem at få flere workshops, hvor de selv var aktive musikere eller at få flere koncerter, viser et markant flertal, at der er interesse for at være aktiv; hele 86 svarer, at de foretrækker workshops, hvis der kunne udvides i rækken af arrangementer.
Interne optrædender
Med hensyn til interne musikalske sammenkomster – hvor eleverne selv spiller for hinanden – er ca. 60 pct. tilfredse med niveauet, mens stort set resten gerne så flere interne musikarrangementer. Da skolen lader eleverne arrangere stort set alle de caféaftener, de orker, er dette ønske om flere arrangementer noget, der kun bremses af den i forvejen pressede tid.
Støj i spisesalen
Af undersøgelsen fremgår det, at:
9 ofte har lyst til at forlade spisesalen ved spisninger26 finder, at støjen oftest er for høj39 finder, at det en gang imellem er for højt9 mener, støjniveauet er tilpas17 ikke synes, det er et problem.Der er ingen tendens i besvarelserne, der udenfor statistisk usikkerhed tyder på overensstemmelse mellem eget hovedinstrument og vurdering af støjniveau. Man kan sige, at vurderingen af støjniveauet statistisk set samler sig omkring en gang imellem for højt, men man kan diskutere, om det er rimeligt, at nogen på grund af støj skal have lyst til at forlade lokalet ved en samling, de har mødepligt til, og foruroliges over at så mange oftest mener, at niveauet er for højt. Man må sige, at det er yderst relevant at få undersøgt, hvad der kan gøres ved lokalet i retning af støjdæmpende tiltag.
Lydniveau i øvelokalerne
Spørgeskemaerne siger følgende om lydniveauet i øvelokalerne:
7 finder, at lydniveauet oftest er for højt27 finder, at det kun en gang imellem er for højt38 mener, at lydniveauet er tilpas26 synes ikke, det er et problemSelv om vurderingen af lydniveauet centrerer omkring Tilpas, må man sige, at det er problematisk, at så mange synes, det er for højt, og at hele 27 også mener, at det en gang imellem er for højt.
Se næste afsnit om tinnitus.
Tinnitus
Spørgsmålet om klassiske musikeres brug/ikke brug af høreværn er et, der ofte diskuteres, og vi ville gerne undersøge, om der er en forskel mellem klassiske og rytmiske musikeres brug af høreværn. En del har på svararket motiveret ikke-brugen med, at ”det jo er et klassisk instrument, de spiller på” – altså siger de implicit, at det er en selvfølge ikke at beskytte sig mod høreskader.
Imidlertid er det svært ud fra nærværende spørgeskema at skelne mellem de to grupper – rytmiske og klassiske musikere –, så vi kan blot se på, hvilke musikere – efter instrument – der beskytter sig mod høreskader. For eksempel fremgår det ikke af skemaerne, om sangere, guitarister eller klaverspillere er klassisk eller rytmisk orienterede.
Denne undersøgelse viser, at 2 af de 12, der spiller på klaver, ikke benytter beskyttelse mod høreskader – resten fordeler sig på 2, der altid gør det og 5, der fordet meste gør det. Tre har ikke svaret.
Blandt guitarister – 21 elever – bruger 15 altid (5) eller for det meste (11) høreværn. Vi må håbe, at de sidste er klassiske guitarister... 11 af skolens 15 sangelever bruger aldrig beskyttelse – ingen angiver, at de altid gør det. Desværre ved vi ikke, om de kun har tænkt på øvesituationer, når de har overvejet deres svar – heller ikke om de er klassiske eller rytmiske sangere. En del har på svararket udenfor svarfelterne påpeget, at det er meget svært at øve sang, når man ikke kan høre sig selv.
Lakonisk kan man tilføje, at hvis de ikke lærer at bruge beskyttelse, varer det nok ikke så længe inden det bliver meget svært at øve sang, så... Ved at se på nedenstående resultattavle, kan man dog selv forsigtigt forsøge at danne sig et billede af udbredelsen af brugen af høreværn:
Fordelingen på instrumenter på spørgsmålet om, hvor ofte man bruger beskyttelse, ser således ud:
Altid       For det meste      Aldrig        Antal elever
Trommer...........................   4 ...............      7 .................  1.................   11
Bas....................................    1 ...............      5 .................  0.................   . 5
Guitar................................    4 ..............     11 ................   5.................   21
Klaver ..............................  .  2 ...............      5 .................  2.................   12
Sang..................................   0 ...............       3 ................ 11................   15
Trompet ............................  1 ...............       1 .................  5..................    7
Trækbasun ........................ 0 ...............      1 .................  0..................    1
Tværfløjte .........................   0 ...............       1 ................. 2..................    3
Klarinet.............................    0 ...............      2 .................  1..................   3
Violin................................     0 ...............      0 .................  5..................   5
Saxofon.............................   0 ...............      3 .................  0..................   4
Cello .................................   0 ...............      0 .................  4..................   4
Blokfløjte..........................    0 ...............      0 .................  1..................   1
Kontrabas..........................  0 ...............      0 .................  1..................  1
Harmonika ........................  0 ...............      0 ................. 1..................   1
Total ................................  1 2 .............      39 ...............  39
Marimba og harpe er ikke repræsenteret i undersøgelsen. 94 elever spiller på ovennævnte instrumenter, og som det fremgår har der været mulighed for at krydse to steder (f.eks. trommer: 4+7+1=12, men kun 11 elever er trommeslagere). 4 elever har ikke svaret på dette spørgsmål.
16 elever af de, der har svaret Aldrig eller For det meste (i alt 81 elever) mener, at flere opfordringer fra lærerne ville kunne få dem til at benytte høreværn, mens 12 af dem mener, at et elektronisk advarselsudstyr kunne hjælpe på at få dem til at beskytte sig. Hele 13 af eleverne mener, der skal en susen eller ringen for ørerne, inden de vil tage det alvorligt. 41 af de 81 elever mener, at de ved nok om tinnitus.
14 elever bruger altid høreværn. 10 af disse mener at vide nok om tinnitus. Halvdelen af eleverne mener at vide tilstrækkeligt om tinnitus, mens en fjerdedel mener, der ikke oplyses nok fra skolens side. Halvdelen af eleverne mener, det er folks egen sag, om de vil benytte beskyttelse, resten mener, man bør hjælpe hinanden med at huske det – 29 af disse husker rent faktisk kammeraterne på det, mens 33 kun gør det ind imellem. 8 har sammen med musiklærere eller forældre søgt oplysning om tinnitus, 17 har set efter på egen hånd, mens hele 74 (i skærende kontrast til, at halvdelen af de svarende elever mener at vide nok om tinnitus!) angiver, at de kun har hørt om det hist og her. Man må konkludere, at det kunne være godt at få noget mere viden om tinnitus på bordet – f.eks. med genoptagelse af seancerne med tidligere rockmusikere, der kommer til skolen og fortæller om det. Der er i årsplanlægningen 2009-10 taget højde for dette, og der planlægges nye tiltag i denne forbindelse.
Selvevaluering inkl. spørgeskemaet er vedhæftet her.