|
Faget matematik figurerer på ugeskemaet to dage om ugen. Hver gang undervises i en dobbeltlektion på 90 minutter.
Skolen er i gang med et matematikprojekt, hvor selvudviklede opgaver skal hjælpe elever frem mod nedenstående mål.
Formålet med matematikundervisningen er
- at forberede eleverne til Folkeskolens Afgangsprøve og 10. kl. prøven
- at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold
- at eleverne opbygger en matematisk viden og kunnen ud fra egne forudsætninger
- at eleverne selvstændigt og i fællesskab erfarer, at matematik både er et redskab til problemløsning og et kreativt fag
- at give eleverne mulighed for indlevelse og fremme deres fantasi og nysgerrighed
- at eleverne oplever og erkender matematikkens rolle i en kulturel og samfundsmæssig sammenhæng.
|