logind   fb   youtube
Mediefag


Årsvideo
Et år på efterskole går hurtigt og sætter mange spor. Det er eleverne på Årsvideoholdets opgave at indfange de oplevelser og følelser der ruller gennem eleverne og skole året igennem. De skal opfanges og gengivelsen, planlægges og ordnes, fastholdes og redigeres. Hele arbejdes skulle gerne munde ud i en video/DVDfilm som alle elever kan tage med sig hjem efter endt ophold, som minde om året det gik. Vi arbejder udelukkende med digitalt optagelses- og redigeringsudstyr.

Målet for årsvideoundervisningen er:

  • at udvikle elevernes evner til og muligheder for at udtrykke sig selvstændigt og kreativt i billed- og/eller lydmedier – f.eks. video, lyd/dias og hørespil
  • at eleverne opdager og lærer at udnytte deres ubevidste ressourcer og erfaringer fra medieverdenen
  • at eleverne bliver bevidste forbrugere (lyttere og seere) af auditive og visuelle medier.

Skoleblad
Skoleblad figurerer på ugeskemaet én gang om ugen med to lektioner – 90 min. – pr. gang. Holdet beskæftiger sig med at orientere elever, forældre, skolekreds, lærere og andre interesserede om, hvad der rører sig på Ollerup Efterskole. Der benyttes moderne informationsteknologi, og produktet kan ses på skolens computere, på internettet samt som almindeligt papirskoleblad. Det sker også, at der bliver tid til at dygtiggøre sig på maskinerne på anden måde.

Målet for Skoleblad-undervisningen er:

  • at give eleverne viden om moderne kommunikation
  • at sætte eleverne i stand til at vurdere forskellige mediers virkemidler og teknikker, samt hvad forholdet mellem afsender og modtager betyder for en given produktion
  • at få eleverne til at gøre æstetiske overvejelser som en naturlig del af arbejdet med kommunikation
  • at bibringe eleverne færdighed og sikkerhed i brugen af redskaberne til den moderne kommunikation – herunder især computere og dertil hørende isenkram.
 

Ollerup Efterskole | Svendborgvej 10 | 5762 V. Skerninge | Tlf: tlf | CVR: cvrmail@ollemus.dk

   freelance-grafiker
Freelance grafiker