skip to Main Content

Svendborgvej 10 🎵 5762 Vester Skerninge 🎵 mail@ollemus.dk🎵 62 24 24 19 Elevforeningen

Poetry Slam på Ollerup Efterskole

Til foråret vil Ollerup Efterskole deltage i Skolemesterskabet i Poetry Slam, et projekt der løb af stablen for første gang sidste år. En af skolens dansklærere, Kim Linnet (som vandt sølv til DM i Poetry Slam i 2011) vil sammen med sine digterkolleger fra foreningen PS Fyn kaste eleverne ud i underholdende og udfordrende lyrik.

Forårets workshop vil blive afsluttet med et Poetry Slam – og vinderne vil gå videre til den store finale under Svendborg Litteraturfestival 2012, også kendt som Ord Over Svendborg.

Poetry Slam er en konkurrencepræget og performativ kunstart, hvor både deltagere og publikum er aktive. Poetry Slam scenen lever i bedste velgående i Danmark, og det er vores håb at vi med denne workshop kan være med til at få morgendagens slampoeter til at stille op og vinde rundt om i Danmark, når de er færdige med deres efterskoleophold.

Litteraturfetivalen “Ord Over Svendborg” blev desuden nomineret til Den Fynske Kulturpris 2011, fordi den formåede at bringe poesi og lyrik ud til folk på en anderledes, underholdende og inkluderende vis. Festivalen fungerede som en legeplads for det litterære vækstlag og har været med til at bane vejen for, at nye litterære stjerner kan fostres på Fyn.

add_action( 'wp_footer', function() { ?>