Skip to content

Kurser og Jazzfestival på OE

Kurser og Jazzfestival på Ollerup Efterskole

Ollerup Efterskole arrangerer hvert år et stort musikstævne, Ollerup Musikstævne, hvor tidligere elever, forældre og andre musikinteresserede mennesker kan deltage. Den kunstneriske ledelse ligger trygt i hænderne på den verdenskendte bassist, Bo Stief, mens dagligdagen kædes sammen af forstander Jesper Vognsgaard.
Det er kærligheden, entusiasmen og spilleglæden, der er kraften i dette musikstævne. I en uge forvandler efterskolen sig til en sommerhøjskole med en uges fantastisk samvær sammen med nogle af Danmarks bedste musikere, komponister og undervisere. Så har du lyst til at lære mere om musik¬ken, kompositionerne og dig selv – og gøre det i selskab med andre i skønne omgivelser. I 2012 var følgende musikere lærere på Ollerup Musikstævne: Bo Stief, nestor i dansk jazz, Olivier Antunes, Palle Hjort (Savage Rose/Peter Sommer m. fl.), Ole Visby (Blood Sweat Drum and Bass), Lea Thorlann, Chano Olskær, Krister Jonsson samt Christian Hjelm (ude med ny solo CD/Figurines).

Samtidig med musikstævnet afholdes Sydfyns Jazzfestival med en række store koncerter.

I løbet af sommerferien lejer vi endvidere skolen ud til Danske Sammenspilstævner, der er vært for Karmaugen. Karmaugen er et tilbud om en uge på efterskole med en flok meget dygtige og energiske lærere. Kurset henvender sig til børn under efterskolealderen. Vi formidler gerne en kontakt – eller man kan søge på www.musikstævner.dk eller www.ollemus.dk.

Endelig er det en tradition at EPTA (European Piano Teachers Association) lejer skolen en uge hver sommer, hvor der bliver spiller klavermusik på allerhøjste niveau. På dette kursus er lærerkræfterne nogle af de dygtigste professorer fra hele verden! Det bliver ikke meget større! Læs mere på www.epta.dk

I efterårsferien lejer Det Danske Suzukiinstitut skolen for at byde Suzukimusikere indenfor til musik.

Alt dette vidner om, at de gamle bygninger er vant til musik, ja de trives faktisk bedst ved hele tiden at danne ramme om et rigt og mangfoldigt musikliv. Velkommen indenfor.

Links:

[alert_box type=”info”]

www.ollemus.dk

www.musikstævner.dk

www.epta.dk

[/alert_box]