Skip to content

BEAT – En teaterkoncert

Tirsdag d. 23. oktober tager vi hul på opvarmningen til årets musikteater. Det gør vi ved at tage ind til Odense for at se teaterkoncerten BEAT på Teater Momentum i Odense. Forestillingen er i høj grad interessant for os, da den både i måde at skabe dramatik på, og i sin måde at bruge musik på, i høj grad kan være med til at kvalificere elevernes samarbejde om den kreative process som ligger forude.

INTRODUKTION
Teater Momentum har opfundet sin egen model til at producere nyskabende scenekunst. Hvert år ansætter Momentum en ny kunstnerisk ledelse. Den nye ledelse sætter sit hold af  kunstnere og skuespillere og sammen bliver de sæsonens volume. Dette hold har én sæson til at tegne en unik kunstnerisk profil. Det kunstneriske råd på Teater Momentum, der
består af Trine Dyrholm, Lars Kaalund og Lasse Bo Handberg formulerer derefter en række opgaver, som ensemblet svarer igen på. Denne sæson har rådet valgt den tyske instruktør Lydia Bunk som sæsonens kunstneriske leder. Lydia Bunk har tidligere instrueret anmelderroste forestillinger på Det Kongelige Teater og Odense Teater.

Opgaveformuleringen til Teaterkoncerten BEAT lød sådan her:

a. Skab og præsenter en teaterkoncert
b. Teaterkoncertens tekst skal udelukkende bestå af poesi skrevet af
Kerouac, Burroughs og Ginsberg.
c. Teaterkoncerten må ikke have et narrativt handlingsforløb.
d. Teaterkoncerten skal minimum bestå af 15 nykomponerede musiknumre.
Instruktøren har i udviklingen af manuskriptet og forestillingens karakterer brugt de to litterære metoder, som Keroauc, Burroughs og Ginsberg er kendte eksponenter for, nemlig ”Cut – up” teknikken og ”Stream of Conciousness”. Forestillingens fortæller er Jack Kerouac og forestillingens omdrejningspunkt er de indbyrdes relationer mellem ham, Allen Ginsberg
og William Burroughs, samt tre vigtige bipersoner. Den ene af dem er Neal Cassady, som var med på Jack Kerouacs rejser ud i den amerikanske nat. Samme Neal Cassady er også en vigtig brik til forståelsen af Allen Ginsberg, idet den erklærede homoseksuelle forfatter var vanvittigt forelsket i Neal Cassady, som på sin side var gift med Carolyn Cassady, den ene af
forestillingens to passive kvinder. Carolyn Cassady er i forestillingen samtidig tiltrukket af Jack Kerouac, og havde muligvis/muligvis ikke en affære med sin mands bedste ven. Forestillingens anden kvinde er William Burroughs kone Joan Vollmer, som på tragisk vis dør, da Burroughs på en våd, fordrukken nat vil vise sine kammerater, hvor god han er til at skyde og beder sin kone om at stille op som skydeskive. Forestillingen vil vise at gruppen af forfattere i høj grad gav hinanden intellektuel stimulation og støtte. Man kan endda gå så vidt som til at postulere, at der ikke ville være skabt nogen litteratur, hvis det ikke var for gruppens rejser, eksperimenter med stoffer og de indbyrdes hetero/homo forhold. Deres bøger og digte handler om forholdet til hinanden, og i BEAT vil man kunne se, hvordan de skiftevis elsker, afskyr og beundrer hinanden.
Alle medlemmer af denne outsider gruppe af forfattere brugte stoffer som metode til at udvide deres bevidsthed og søge nye grænser for menneskelige relationer og litterær produktion. De valgte bevidst at leve et liv på grænsen af fattigdom og være ” fucked up” af stoffer det meste af tiden for at skabe et alternativ til det borgerligt velbehagelige liv, der var vilkåret for de fleste i efterkrigstidens Amerika. Forestillingen viser deres bestræbelser uden filter, men stiller i høj grad også spørgsmålstegn ved, hvor bæredygtigt dette projekt var.