Humor i dansk
Ho, ho. Hi, hi, hi. Fire gange lyder remsen, hvorefter vi i klassen begynder at gå rundt og hilse på hinanden, alt imens vi griner højt og og nogle endda ægte og inderligt. Dansktimen er endnu en gang startet med en latterøvelse. Igennem den sidste måneds tid har der i flere klasser været fokus på humor i dansk. Og selvom man måske nok smadrer det umiddelbare maverungende grin over “Rytteriet” ved at udsætte et afsnit af underholdningsprogrammet for teoretisk analyse, så har det været interessant at se på, hvad det egentlig er, som virker i humoren. Der er blevet talt om tabuer, uoverensstemmelser, stereotyper og meget mere, og så er der blevet læst skæve noveller, fordomsfulde digte og holdningsprægede artikler om alt fra Jackass til sprogblomster. Eleverne har også selv været igang med at være sjove. Der er blevet budt på en fin udgave af et dramatiseret lærermøde, X-Factor har også været udsat for lun kritik, og så er der også blevet vandret på absurditetens overdrev, gennem skriveøvelser underlagt rigide Oulipo-regelsæt. Herunder er et par glimt fra elevernes produktioner:
Oulipo eksempler (gæt selv reglerne):
Se Lis, Lis er grim det er synd for Lis. Lis er ked, så kom Chris, Chris er pæn. Chris er glad. Chris ser Lis, Du er pæn Lis. Chris er sød, nu er Lis glad for Chris, Chris er glad for Lis. Kys kys kys…. Lis den so… Hun har lus, nu har Chris lus. Fuck Lis og lus.
Luftens sødlige duft, af frisk forår
forårs luften, frisk, sødlig i duft
duftende forår af luftens sødlige friskhed
frisk duft, sødligt forår, luft af
af frisk luft, duft, forår, sødligt.
Æslets spisende kærlighed
Koens malplacerede knæ
Trækbasunens selvstændige vilje.
Kortspillets intense kollaps
Hørfrøets livgivende frø
Marionetten evigglad
gik tur på en rabies
og mødte Søren Snekkehus
der lå og sov med snerpe påSå blev det regnefejl og tornskade
og evigglad fik våde tækning
og derpå slog hun bango
på snerpes lille tagpapog snekkehus råbte højt: kom ind
i læ for tornskade regnefejl og vindfang
her er lidt snævert som du ser
men der er lunt og tørrestativ herSå sad de begge to og lo
i Sørens lille snerperi
og hvis jeg ikke tager fejlbedømmelse
blev evigglad til mademoiselle Snekkehus
Spis og lev med samme sind
Når læreren er væk danser eleverne på bordet
Man skal lave mad mens ovnen er varm
Gammel kærlighed ruster nogen gange
Uden helt og drikke dur maden ikke
Så generelt er der stor forskel på, hvad folk synes er sjovt, og det er vigtigt at have en forståelse for hinanden, og det der jokes med, for at kunne forstå humoren. Jeg tror aldrig, jeg vil finde et ord, der kan definere hvad præcis humor er. Men husk altid, om man er dansker, koreaner, dreng eller pige: Hvis man bare husker at grine af verden, så griner den sammen med en.