skip to Main Content

Svendborgvej 10 🎵 5762 Vester Skerninge 🎵 mail@ollemus.dk🎵 62 24 24 19 Elevforeningen

Musik Bag Bøgehækken 2013

[pe2-image src=”http://lh4.ggpht.com/-MAHY1WOqPJk/T-ngi–_-KI/AAAAAAAAJNI/bC4QGiTC6KU/s144-c-o/IMG_3002.JPG” href=”https://picasaweb.google.com/112853751976163491221/Festival04#5758380490197301410″ caption=”” type=”image” alt=”IMG_3002.JPG” ]

For 16. år i træk inviterer Ollerup Efterskole til skolens store 2-dages festival “Musik Bag Bøgehækken” på adressen Svendborgvej 10, 5762 Vester Skerninge.

Festivalen starter lørdag den 22. juni klokken 13.00 med indgang fra kl. 12.30. Der bliver budt velkommen kl 13.00, og derefter skyder det første band festivalen i gang kl. 13.05. Festivalen går over to dage og vil byde på over 90 bands med alt lige fra hård heavy til funky funk. På festivalen vil der være 2 scener “Wembley” og “Parken” og traditionen tro synger koret en stemningsfuld koncert på gårdspladsen lørdag aften kl 23.

Ud over masser af god musik vil der også blive budt på billig mad og drikke samt små boder. Prisen for en endagsbillet er 30 kr., begge dage for 50 kr. – Børn under 12 år betaler halv pris.

Til festivalen vil der være en lokal valuta, som man køber mad og drikke for. Man veksler ved indgangen, og I skal være opmærksomme på, at I ikke kan veksle tilbage.

Alkohol og rusmidler er ikke tilladt, og rygning må ikke foregå på matriklen. Der vil være mulighed for at overnatte i jeres børns værelser eller at campere i telt eller campingvogn på skolens område. Tilmelding er ikke nødvendig, men giv jeres bøm besked, hvis I vil overnatte.

Søndag den 23 juni starter kl. 10 med skolens Bigband og derefter vil de faste sammenspilshold spille indtil festivalen slutter kl.16.

Det hele bliver arrangeret af det nuværende elevhold på Ollerup Efterskole, så vi garanterer to dage, fulde af ungdommelig glæde og spontanitet. Det bliver fantastisk, så kom og få en på opleveren!

Vi glæder os! – hilsen festivallæreme

De fulde program kan ses på den mobilvenlige festivalside:

festival.ollemus.dk

add_action( 'wp_footer', function() { ?>