Skip to content

Ny koncertsal i 2016

Gennem en årrække har OE arbejdet intenst på at rejse midler, som sætter efterskolen i stand til at bygge en koncertsal, og nu er vi endelig i hus. Med den nylige donation på 500.000 kr. har vi i alt modtaget 1 mio. fra Fynske Bank Fonden til koncertsalen og der er således tale om en meget stor gave, som er stærkt medvirkende til, at vi i det kommende år bygger en koncertsal. Ollerup Efterskole har endvidere modtaget store donationer fra det Svendborgensiske erhvervsliv med Halberg A/S og C.C. Jensen, Sydbank samt Fyns Amts Avis i spidsen.

Den store lokale opbakning har, ud over en markant økonomisk værdi, også en stor symbolsk værdi, da den er et godt billede på et betydeligt lokalt engegement, som kan vise sig at være en løftestang i vores videre bestræbelser på at rejse yderligere midler. Den kommende koncertsal, der kan rumme ca. 425 siddende publikummere, har et budget på næsten 15 mio. kr. Salen kommer både efterskolelivet, men så sandelig også befolkningen, uddannelsesmiljøet og i Svendborg og på Sydfyn til glæde og gavn. Der er tale om en sal af betydelige dimensioner, som ganske enkelt mangler i Svendborgområdet.

Ollerup Efterskole indbyder hvert år til mange koncerter. Skolen er således arrangør af ca. 15 store koncerter om året. Hertil kommer, at salen lejes ud til f.eks. klavermasterclasses (EPTA), der ligeledes indbyder til store og offentlige koncerter. I fremtiden vil der blive nye og meget bedre forhold for musikken – i Ollerup.

Solceller

Ollerup Efterskole har sit eget solcelleanlæg, som leverer op mod 80% af efterskolens strømforbrug.

Jordvarme

Efterskolens store koncertsal er opvarmet af 100% jordvarme.

Økologi

På OE har vi ugentlige vegetardage og bruger økologiske råvarer i så stor udstrækning som muligt.

God mad

På OE spiser vi godt. Find vores seneste smiley her – og se vores kogebog her.

Skolemælk

Vi er med i skolemælksordningen, så der er masser af kold og frisk mælk til dig og dine venner.

Skolefrugt

Takket være EU’s frugtordning, så er der frisk frugt til dig dagen lang.

Bæredygtighed

Nettet er en energisluger, så vi gør hvad vi kan for at gøre vores andel bæredygtig. Derfor er vi hostet hos GreenGeek.