Skip to content

Påskeprojektet

Der er pludselig ikke så længe til påske. Udover at trille og male æg, spise chokolade og hygge, så har vi store planer for de tre påskedage. Sammen med elever fra Faaborgegnens efterskole vil vi kaste os ud i musikworkshops, men også prøve noget af det som de andre kan, nemlig medie- og videoproduktion. Udover at skabe sammen, så bytter nogle af eleverne – og lærerne – også efterskole, sådan at OE’ere kommer til at sove på nye værelser i Faaborg, og vores værelser vil også blive befolket af nye sjæle. Vi runder påskeprojektet af med at mødes igen, og så vise hvad vi har skabt.

Det plejer at være nogle gode dage og de unge nyder at møde andre bud på hvad det vil sige at gå på efterskole og opleve hvilken efterskole-DNA der løber gennem årerne, efter ca. et halvt års ophold.