Skip to content

OE tager fire pladser til DM i sangskrivning

Endnu en gang viser årgang 15/16 som en årgang der både vil og kan noget. Flere elever har sendt sange ind til årets konkurrence, DM i sangskrivning – og der er fire elever der er blevet udvalgt. Sangene er vidt forskellige, både i udtryk og produktion, men er altså alle sluppet gennem nåleøjet. Konkurrencen afholdes af efterskoleforeningen hvert år, og det er eleverne selv som har stået for at skrive, optage og sende ind. Vi synes selv de er vildt seje, så stort tillykke til Emil, Carla, Konstantin og Katrine…