MGP
Med caféaftenen som en lovende debut på elevernes talenter, blev der i årets første skoleweekend åbnet op for MGP og kordag. Kravet var at man kunne måtte deltage med egne sange, men det var ikke nogen hindring – tværtimod. Årets melodi grand prix blev i dén grad en fest, også takket være en håndfuld elever som med stor kreativitet iscenesatte showet med udsmykning, jury og masser af glimmer. Volumen var skruet helt op og dansefødderne sad løst hele aftenen. Søndag var det så op smøre stemmerne endnu en gang, for nu skulle fælleskorets første kordag gennemsynges. Så de gamle mure står igen og vibrerer af virkelyst og toner og det er en fornøjelse at mærke hvordan eleverne allerede nu er ved at forme deres helt egen version af et efterskoleår.