Nu bliver spaden snart sat i jorden
Så er vi tæt på. Efter mange års tilløb og masser af gode tanker, inspirerende møder og vidtrækkende drømme, skal det første spadestik snart tages! Ollerup Efterskole bygger nu endelig sin helt egen koncertsal, og vel at mærke en koncertsal hvor akustikken er i højsædet. Koncertsalen, som er blevet skabt i et tæt samarbejde med nogle af danmarks dygtigste akustikere, kommer til at ligge lige ved siden af skolens nyeste elevfløj og musiklokalerne, og salen kommer til at danne både smukke og funktionelle rammer for skolens mange musiktilbud; både når fælleskoret folder sig ud, når vores egne elevbands skal lave rockdage – og når vi inviterer kendte bands og solister indenfor.
Vi skal nok følge byggeriet tæt her på hjemmesiden og vi glæder os meget til at slå dørene op ultimo juni 2017!