MGP & kor weekend
Så blev eleverne kastet for de musikalske løver. Med krav egne numre skulle de være med til at stable et MGP på benene – med sang, musik, oppyntning, udklædning, gear, lys og hele pivtøjet. Gjorde de det? Om de gjorde! Det var et fantastisk setup, med både sjove, rørende og energiske sange på scenen. Det blev i dén grad en fest og vi glæder os til at høre flere originale numre fra dem 🙂
Efter lørdagens brag tog musikken nye drejninger, da fælleskoret havde sin første “arbejdsdag”. 6 timer med kor, for at komme godt fra land – og den opgave nød eleverne at tage fat på. Det tegner godt.