Skip to content

Vi er klar!

Så er det i morgen at det går løs. Et helt dugfriskt efterskoleår ligger forude, med dage til fortællinger, til koncerter, til kæresterier, til tudeture, til faglig begejstring, gåture, rengøring, roomiehygge, caféaftener og måske nogle helt nye, fantastiske tiltag som skabes af årgang 17/18. Vi glæder os til at kaste os ud i det – og vi ved, at der er der mindst 114 andre der også gør. Og måske er det endda så spændende, at man er en smule nervøs. Måske er sommerfuglene i maven vokset til havørne; men bare rolig. Vi er allesammen i samme båd – og når bare vi sammen forsigtigt stævner fra land og i fællesskab begiver os ud på rejsen, hvor alle på holdet sørger for at alle er med – så skal nok blive et eventyr! Vi ses i morgen kl. 14:00 – kør forsigtigt!