skip to Main Content

Efterskolernes dag

Så er det på søndag at vi slår dørene op til OE og byder nysgerrige unge og deres forældre indenfor. Sammen med eleverne har vi sammensat en dag, som vil vise nogle af alle de ting som kan fylde et efterskoleliv. Der vil både være sange af vores fælleskor (kl. 13:45, kl. 15:15 og kl. 16:40), der vil være gang i musiklokaler, i studiet og i vores kreative lokaler – og så er der også kaffe, kage og masser af både elever og lærer som er klar til rundvisninger og uforpligtende samtaler. Vi glæder os meget til at vise vores skole frem og håber der kommer masser af gæster. Tag gerne venner og bekendte med!