skip to Main Content

Wow! Så er fælleskoret på vej ud til verden…

Sikke en debut! Med en fyldt koncertsal foran sig, bjergtog fælleskoret årgang 18/19 et dybt imponeret publikum. Både de klassiske satser og den rytmiske afdeling viste at de i dén grad var klar til at lade tonerne få frit løb og det skete med både musikalsk overbevisning og nye påfund fra korledernes side. Gamle, kendte numre havde nye tricks i ærmet og de nye numre sad også sikkert. Allerede mandag aften gentager de successen fra debutkoncerten og så glæder vi os bare til at følge dem på vej ud mod de næste mange korkoncerter. Hvis du har tid, så tag dine bedste relationer under armen og giv dig selv en stor oplevelse sammen med både fælleskor, klassisk ensemple og vokalgruppen når de i den kommende tid synger og spilelr flere steder i Danmark, samt selvfølgelig på deres turné i Tyskland. Og husk at tage lidt penge med; eleverne samler nemlig ind til et godt formål ved hver koncert og beslutter så sidst på året hvem der skal have pengene – det plejer at blive en ret anseelig donation.