Farsbrød med linser og cashewnødder
Antal 6 personer
Ingredienser
- 200 g røde linser
- 250 g cashewnødder
- 250 g champignoner
- 2 stk. rød peberfrugt
- 1 stk. stort løg
- 3 fed hvidløg
- 1 ds tomatpuré (140g)
- 1 stk. bouillonterning
- 5 dl vand
- 150 g rasp
- 1 bdt. finthakket persille
- 1 tsk. salt
- ½ tsk. chilipulver
- 4 spsk. sød chilisauce
Sådan gør du
- Skyl linserne og kog dem i vand og bouillon . De skal koge cirka 15 minutter, til vandet er kogt væk, og linserne er blevet til grød. I slutningen bør man røre rundt i gryden, så linserne ikke sætter sig fast i bunden.
- Hak cashewnødderne groft, og kom dem i en skål.
- Hak champignoner, peberfrugter og løg fint og steg dem på en stor stegepande. Tilsæt også presset hvidløg. Lad det stege et par minutter.
- Hæld det i skålen til cashewnødderne. Tilsæt også de kogte linser, tomatpuré, rasp, persille, salt og chilipulver. Rør det godt sammen og smag det til.
- Beklæd en brødform med bagepapir og pres farsen ned i formen. Glat overfladen og fordel chilisaucen over.
- Bag farsbrødet ved 200 grader- de første 30 minutter tildækket med sølvpapir og de næste 30 minutter uden sølvpapir. Når farsbrødet er færdigbagt, skal det køle af i formen mindst 15 minutter. Derved bliver farsbrødet fastere.
- Farsbrødet smager godt både koldt på et stykke rugbrød eller varmt som hovedret med eksempelvis bagte rodfrugter og en lækker salat.