Lysegrøn bønnesalat
En dejlig mættende salat. med masser af bønner. Pro tip: Vi koger altid rigeligt med tørrede bønner. De resterende fryser vi, så er det nemt næste gang.
Antal 4 personer
Ingredienser
salat
- 1 dl sorte kikærter eller sorte bønner
- 1 dl black eyed peas
- 100 g friske grønne bønner (evt. fra frost)
- 200 g edamamebønner
- 3 stk. fintsnittede forårsløg eller 1 rødløg i tynde både.
- 1 stk. æbler i tynde både
dressing
- 1-2 tsk. wasabipasta
- ½-1 spsk. koldt vand
- 1½ spsk. mayonnaise
- 1 spsk. olie
- 1 stk. saft af ½-1 appelsin
- friskkværnet peber
- friske krydderurter eller ærtespirer til pynt
Sådan gør du
Salat
- Udblød de tørrede bønner hver for sig i rigeligt koldt vand mindst 8. Skyl dem godt, og kog dem i nyt vand. De sorte kikærter har lang kogetid, ca. 2 timer, de andre ca. 40 minutter. lad dem dryppe af.
Dressing
- Blanchér de grønne bønner i et par minutter, og køl dem i iskoldt vand. Lad dem dryppe af, og del dem i mindre, skrå stykker.
- Edamamebønnerne skal bare tø op.
- Snit løg og æbler tyndt.
- Pisk wasabien ud i vand, og rør mayonnaise, olie og appelsinsaft i, til konsistensen er ret tynd. Smag til så smagen er ret skarp.
- Vend alle ingredienser i, og lad det trække ½-time.