Skip to content

Peters græskarsuppe

 

Udskriv Peters græskarsuppe
Ret Suppe
Forb. tid 30 minutter
Tilb. tid 30 minutter
Samlet tid 1 time

Ingredienser

  • 2 spsk. fennikelfrø
  • 2 stk. laurbærblade
  • 2 spsk. kokos-eller olivenolie
  • 1 tsk. karry
  • 1 stk. løg
  • 2 dl hvidvin
  • ½ kg hokkaidogræskar
  • ½ spsk. tørret timian
  • 2 spsk. hakket persille
  • 6 dl grøntsagsbouillon
  • 1 ds hakkede tomater
  • ½ stk. økologisk appelsin
  • 1½-2 dl fløde
  • 1 nip cayennepeber
  • salt, peber og sukker

Sådan gør du

  • Rist fennikelfrø og laurbærblade i en tør gryde et par minutter.
  • Tilsæt olie og karry. "Brænd" karryen af.
  • Svits løgene til de er klare.
  • Hæld hvidvinen ved og kog den ind med løgene.
  • Skrab kernerne ud af græskarret, skær det i små terninger (det skal ikke skrælles) og kom det i gryden sammen med timian, persille (gem lidt persille til pynt) og bouillon.
  • Lad suppen koge under låg i ca. 10 minutter.
  • Tilsæt de hakkede tomater.
  • Fjern laurbærbladene og blend suppen.
  • Skær et par spiseskefulde tynde strimler af appelsinskallen til pynt. Pres saften ud og rør den i suppen.
  • Tilsæt fløde og smag godt til med salt, peber og evt. sukker.
  • Tilsæt cayennepeber (pas på - det er stærkt) Smag til igen og varm suppen op.
  • Pynt suppen med strimler af appelsinskal og persille.