Skip to content

Vegetarisk brændende kærlighed

 

Udskriv Vegetarisk brændende kærlighed
En rigtig sund og lækker vinterret med masser af kærlighed
Ret Hovedret, Vegetarretter
Køkken Nordisk
Forb. tid 30 minutter
Tilb. tid 40 minutter
Antal 4 personer

Ingredienser

Mos

  • 500 g knoldselleri, skrællet og groft skåret
  • 500 g kartofler
  • 50 g smør, skåret i tern

Kærlighed

  • 100 g svampe f.eks. champignon eller bøgehatte
  • 4 stk. løg
  • 200 g gulerødder, skåret i tern
  • 200 g persillerødder, skåret i tern
  • 200 g rosenkål skåret i halve eller kvarte
  • 100 g smør
  • 1 tsk. salt og peber
  • 1 bundt salvie

Sådan gør du

Mos

  • Dæk selleri-og kartoffeltern med vand, og lad dem koge møre, ca. 20 minutter. Hæld vandet fra men gem lidt.
  • Tilsæt smørret, og mos med et piskeris, en håndmixer eller kartoffelmoser. Smag til med salt, og juster evt. tykkelsen med kogevandet.

Kærlighed

  • Skær svampene i mindre stykker, og rist dem på en tør, varm pande i 2 minutter.
  • Skru ned for varmen og tilsæt de øvrige grøntsager samt smørret. Drys med salt og peber. Lad det hele stege, til smørret dufter af nødder.
  • Tilsæt salviebladene, og lad dem stege med de sidste 2 minutter.
  • Server de stegte grøntsager på toppen af mosen.