Citronpesto
Citronpesto smager fantastisk på pizza som erstatning for grøn pesto eller tomatsovs. Den passer også rigtigt godt sammen med "salat med grønne bønner og citronpesto". Find opskriften i kOgEbogen under vegetarretter.
Ingredienser
- 75 g hakkede cashewnødder (eller pinjekerner)
- 75 g reven parmesanost
- 2-3 fed hakkede hvidløg
- 2 spsk. reven citronskal
- olivenolie
Sådan gør du
- Kom cashewnødder, parmesanost, hvidløg og reven citronskal i en blender. Findel ingredienserne og kom olivenolie i lidt ad gangen. Pestoen skal være lind men ikke flydende. Smag pestoen til.