skip to Main Content

Fastelavnsboller med creme, mandler og pistacienødder

 

Udskriv Fastelavnsboller med creme, mandler og pistacienødder
Ret brød, Kager
Forb. tid 45 minutter
Tilb. tid 20 minutter
Samlet tid 1 time 5 minutter
Antal 15 stk.

Ingredienser

Dej

  • 150 g mælk
  • 100 g smør
  • 25 g gær
  • 2 stk. æg
  • 50 g sukker
  • 60 g groft ølandshvedemel eller grahamsmel
  • 300 g hvedemel
  • 1 stang vanilje eller 1 tsk. vaniljesukker
  • 1 tsk. stødt kardemomme
  • ½ tsk. salt

Remonce

  • 100 g sukker
  • 100 g marcipan
  • 100 g smør
  • 1 tsk. kanel

Vaniljecreme

  • 1 stk. vaniljestang eller 1 tsk. vaniljesukker
  • 20 g sukker
  • 1 stk. æg
  • 2 spsk. majsstivelse
  • dl mælk
  • 75 g smuttede og hakkede mandler
  • 25 g hakkede pistacienødder uden salt

Glasur og pynt

  • 150 g flormelis
  • lidt koldt vand
  • 1 tsk. kakao (kan udelades)
  • 50 g hakkede pistacienødder uden salt

Sådan gør du

Dejen

  • Lun mælken i en gryde, til det er omkring 40-45 grader varmt.
  • Tag gryden af varmen og rør smør i mælken. Når smørret er smeltet, smuldres gær i og røres ud.
  • Bland ølandshvede i en skål med vanilje, sukker, salt og kardemomme.
  • Tilsæt de 2 æg og de tørre ingredienser i gryden. Rør godt rundt. Tilsæt derefter hvedemel, lidt efter lidt. Mængden af mel kan variere.
  • Ælt dejen godt på bordpladen i cirka 5 minutter. Dejen skal være smidig og blød uden at klistre til hænderne.
  • Lad dejen hæve i en skål med et rent viskestykke over i 30-45 minutter.

Vaniljecreme

  • Pisk æg, sukker, majsstivelse og vanilje godt sammen i en skål.
  • Varm mælken i en gryde til omkring 60 grader og hæld den over i æggeblandingen i skålen.
  • Rør det sammen og hæld det tilbage i gryden.
  • Pisk med et piskeris, mens blandingen varmes op og cremen bliver tyk og perfekt i konsistensen. Vend derefter de hakkede pistacienødder og mandler i og lad cremen køle af.

Remonce

  • Ælt sukker og marcipan sammen, pisk derefter hurtigt smør og kanel i med en elpisker, det må endelig ikke overpiskes.

------------------------------------------------------------------------------------

  • Når dejen har hævet, rulles den ud i en stor firkant, lidt under ½ cm tyk, og skæres ud i firkanter a ca. 15 x 15 cm.
  • På hver firkant lægges 1 spsk. remonce og 1 spsk. creme.
  • Fold hjørnerne af dejen ind over fyldet og klem dejen godt sammen i samlingerne, så der ikke er nogen steder hvor fyldet kan løbe ud.
  • Læg dem på en bageplade med bagepapir med samlingen nedad.
  • Lad fastelavnsbollerne hæve igen i omkring 30-45 minutter under et rent viskestykke.
  • Når de er færdighævet, pensles de med mælk og bages i en forvarmet ovn ved 175 grader i 15-20 minutter.
  • Lad fastelavnsbollerne køle lidt af på en rist og pisk imens en tyk hvid (eller brun) glasur.
  • Når bollerne er næsten afkølede, pyntes de med glasur.

Tip

  • De samlede boller kan fryses ubagte inden de stilles til hævning. Når de skal serveres tages de ud af fryseren, tør op i mindst 4 timer å køl og derefter efterhæves 1 time ved stuetemperatur inden de bages.
add_action( 'wp_footer', function() { ?>