Valnøddebrød med lakrids
Antal 2 stk.
Ingredienser
- 2 dl vand
- 2 dl mørk øl
- 1 dl yoghurt
- 20 g gær
- 1½ tsk. salt
- 2 spsk. flydende honning
- 170 g rugmel
- 100 g valnødder
- 3 tsk. lakridspulver
- 450-550 g hvedemel
Sådan gør du
- Bland vand, øl og yoghurt, og rør gæren ud i blandingen.
- Rør salt, honning, rugmel, valnøddekerner og lakridspulver i.
- Tilsæt hvedemel lidt ad gangen, til dejen er klistret og tung.
- Kom dejen i en oliesmurt skål og lad den hæve på køl natten over.
- Form dejen til 2 runde brød, eller kom den i en meldrysset hævekurv. Kan også formes til boller. Lad den efterhæve 1-2 timer.
- Vend dejen ud på en bageplade. Drys dejen med lidt mel og rids et kryds på toppen med en meget skarp kniv.
- Bag brødene/brødet på nederste rille i en 220 grader varm ovn først i 20 minutter. Skru nu ned til 190 grader, og bag et stort brød ½ time og små brød/boller 15-20 minutter.
- Tip: Lakridspulveret kan erstattes med stødt fennikelfrø.