Skip to content

Blomkål med persillepesto

Print Blomkål med persillepesto
Ret Salat
Servings 4 personer

Ingredients

Salat

  • 1 mellemstort blomkål
  • 2 hoveder hjertesalat
  • 1 bk cherrytomater
  • olivenolie
  • bredbladet persille
  • havsalt og friskkværnet peber

Persillepesto:

  • 1 bk/ 70 g kruspersille
  • 1 dl smagsneutral olie
  • 1 dl/60 g mandler
  • 1 spsk æbleeddike
  • 1 tsk honning
  • havsalt

Instructions

  • Start med pestoen. Blend persillen med olie til en sammenhængende masse. Tilsæt mandler og evt. lidt mere olie, til du har den rette konsistens. Smag til med æbleeddike, honning og havsalt.
  • Tag det grønne af blomkålen og bræk/skær blomkålen i mindre buketter. Kom dem i en skål, der tåler varmt vand. Overhæld blomkålen med kogende vand et par minutter, til den bliver blød og slatten. Lad blomkålen dryppe af i en sigte.
  • Vend blomkålen med nogle skefulde pesto, til blomkålen er dækket. Opbevar resten i et glas på køl.
  • Skyl og tør hjertesalaten og fordel bladene på et fad. Fordel blomkålssalaten over.
  • Halver tomaterne og fordel dem over. Dryp med lidt olivenolie og drys med hakket persille, salt og friskkværnet peber.

Solceller

Ollerup Efterskole har sit eget solcelleanlæg, som leverer op mod 80% af efterskolens strømforbrug.

Jordvarme

Efterskolens store koncertsal er opvarmet af 100% jordvarme.

Økologi

På OE har vi ugentlige vegetardage og bruger økologiske råvarer i så stor udstrækning som muligt.

God mad

På OE spiser vi godt. Find vores seneste smiley her – og se vores kogebog her.

Skolemælk

Vi er med i skolemælksordningen, så der er masser af kold og frisk mælk til dig og dine venner.

Skolefrugt

Takket være EU’s frugtordning, så er der frisk frugt til dig dagen lang.

Bæredygtighed

Nettet er en energisluger, så vi gør hvad vi kan for at gøre vores andel bæredygtig. Derfor er vi hostet hos GreenGeek.