skip to Main Content

Svendborgvej 10 🎵 5762 Vester Skerninge 🎵 mail@ollemus.dk🎵 62 24 24 19 Elevforeningen

Fællesfag
I skemaet optræder fire fag som fællesfag. Det drejer sig om Fortælletimer, Tematimer, Idræt og Fællessang. Fælles for de fire fag er, at alle eleverne har fagene samtidig, og at der ikke er afsluttende prøver.

Fortælletimer
• Der er Fortælletimer hver uge. I fortælletimerne er det en lærer eller forstanderen, som fortæller, og eleverne som lytter.
• Emnerne vælges fra det historiske, mytologiske, litterære eller musikalske univers. Der lægges vægt på, at fortælleren og de lyttende i fællesskab opbygger en intens atmosfære omkring fortællingen, og at denne stemning sammen med fortællingens indhold bliver oplevelser, som sætter sig spor i elevernes bevidsthed.

Idræt
• Alle har idræt én gang om ugen i 90 min. – samtidig. Der er fem lærere tilknyttet idrætsteamet. Eleverne melder sig til bestemte aktiviteter i kortere perioder af skoleåret. I sommerhalvåret foregår det udendørs, mens vi lejer os ind i hallerne ved Gymnastikhøjskolen og Den frie Lærerskole om vinteren.
• Formålet med idrætsundervisningen er at give eleverne et bredt udbud af forskellige idrætsoplevelser, at øge kropsbevidstheden, at udvikle den enkelte elevs færdigheder inden for udvalgte discipliner og at lade eleven opleve glæden ved holdspil.
• På Ollerup Efterskole dyrker vi idræt på et plan, hvor motion og fair play er væsentlige elementer.

Fællessang
• Fællessang slutter ugen af. I løbet af de 45 min., lektionen varer, når vi at synge omkring 10 sange. Sangene ledsages af en kort introduktion, hvor sangens historie fortælles og det begrundes, hvorfor vi skal synge den.
• Repertoiret har sit naturlige udgangspunk i Højskolesangbogen, men der suppleres undertiden med en sangmappe med andre sange.
• I løbet af skoleåret opbygger hvert hold sit eget sangrepertoire. Kendskabet til danske sange bliver stort og udbygges ved de daglige morgensamlinger.

Tematime
• Tematimerne er en ramme om en udvidet fortælling, et møde med optrædende kunstnere, studievejledning eller debat. Timerne varetages på skift af skolens medarbejdere og foredragsholdere eller kunstnere udefra.
• Timerne kan indeholde workshops eller foredrag med kunstnere som bagefter afholder koncert på skolen.
• Derudover kan der arrangeres foredrag om emner der ligger ud over den daglige undervisning.
• Internt kan timen bruges som supplement til emneuger, og til evaluering af gennemførte uger.

add_action( 'wp_footer', function() { ?>