Skip to content

Skolens fælleskor er blevet en institution i sig selv. Hvert år forundres
eleverne, de ansatte og det tusindtallige publikum af, hvad et kor kan nå på et
skoleår.  Repertoiret er stort og meget
alsidigt. Det strækker sig fra stille klassisk over store russiske korværker og
nyere klassisk musik til rytmiske værker fra såvel det moderne rytmiske
repertoire som store (ny)klassikere som Bohemian Rhapsody til livsglade
gospelsange. Nogle sange er a capella, mens andre har forskellige instrumentbesætninger
fra klassisk strygeorkester til rockrytmegruppe.

Koret øver fast hver uge med to dirigenter. Derudover er der afsat tid til
en række hele kordage, hvor sangene lærers, indstuderes, finpudses og gøres
klar til at blive præsenteret. 

Man kan ikke være sur og samtidig synge i kor. Det er ganske enkelt
naturstridigt. Derfor er der altid store følelser og masser af (livs)glæde på
spil, når fælleskoret fra Ollerup Efterskole spiller op. I løbet af et skoleår
bliver det til ca. 14-15 korkoncerter rundt i Danmark og på den årlige turne
til udlandet. Glæd dig!