OE Magasin
Velkommen til OE Magasin! OE Magasin udgives af elevforeningen og er således skrevet af tidligere elever på Ollerup Efterskole. Har du selv gået gået på OE og har du lyst til at blive en del af elevforeningen, så send os en besked via vores side på Facebook. God læselyst!
Hvor er du nu?
Kordag 2019
Interview & Billeder af:
Caroline & Christoffer 16/17 – Elevforeningens Bestyrelse
Jeppe 03/04
Hvor i dit liv er du nu?
”Jeg er lære på Ollerup Efterskole.”
Hvad laver du på sådan en arbejdsdag?
”Hvad jeg laver? – Altså jeg har jo friluftsliv, det er det jeg laver meget af. Og så har jeg
nogle elever som jeg støtter lidt ekstra, i at gå på efterskole, som kan have nogle ekstra
udfordringer – om det så er fagligt eller personligt eller socialt. Så er jeg
tillidsrepræsentant, så jeg passer også på mine kollegaer, og sørger for at de har nogle
gode arbejdsvilkår, og et godt arbejdsmiljø.”
Hvad med i din fritid?
”I min fritid er jeg jo på tur med min hund, Saga, og sejler kajak og cykler på min nye
ladcykel, og tager afsted i min bil, og tager på eventyr.”
Hvad for nogle mål har du for fremtiden?
”Ønsker for fremtiden, hmm…
Altså nu står vi jo midt i skolens park. Og jeg har faktisk lidt en drøm om at parken
kunne blive lidt mere, hvad kan man sige, et rum af skolen. Hvor man kunne lave nogle
udendørs, små klasselokaler – lave nogle små oaser, hvor man kunne have lyst til at
hænge ud hele året rundt. Så det er en drøm jeg godt kunne tænke mig. Det skulle også
være i kontrast til det der meget hurtige liv, som kører meget på efterskolen, med at man
skal forholde sig til mange ting, man skal præstere mange ting, og så hvis man kunne
lave sådan en kontrast herude, hvor man kunne sætte sig og lige lade mobilen ligge
indenfor, og have en god samtale med en ven, eller en sød pige. Det synes jeg kunne være
mega fedt.”
Hvad savner du ved at være elev på OE?
”Det er meget nemmere at være elev end at være lære! Der følger man jo bare med. Så
det kan jeg da godt nogle gange savne. Det der med bare at sætte sig bagerst nede i
klassen, og tage imod. Men samtidig er det jo også vildt fedt at komme bag kulissen og
være med til at få tingene til at bygge sig op.”
Sara 16/17
Hvor i dit liv er du nu?
”Lige nu går jeg på Aurehøj Gymnasium. Jeg går i 2.g, og er ved at være færdig – vi er i slutningen af året, og skal snart op til vores årsprøver og eksamener.”
Har du mange eksamener?
”Jeg tror jeg er sluppet rimelig godt – jeg har kun to skriftlige. Jeg skal op i skriftligt
matematik og skriftligt engelsk. På B-niveau. Det afslutter jeg i år. Og så har jeg nogle årsprøver i mine A-fag, bl.a. dansk, biologi og italiensk”
WOW HAR DU ITALIENSK?!
”Ja, jeg ville have haft spansk, men det havde de ikke på Aurehøj, og så tænkte jeg at italiensk var ret fedt også.”
Hvad med din fritid?
”I fritiden der bruger jeg tid på gymnasiets kor. Og jeg går også til dans. Når der er tid til venner, bruger jeg tid på det.”
Hvad for nogle mål har du for fremtiden?
”Mine mål for fremtiden er at komme godt igennem gymnasiet, og så tage et meget
velfortjent, synes jeg, sabbatår bagefter. Ligesom mange andre, kunne jeg også godt
tænke mig at komme ud at rejse eller tjene nogle penge selv. Bruge noget tid på mig selv.
Jeg er ikke helt sikker på hvad jeg vil efter gymnasiet, men jeg har kigget lidt på
Københavns Universitet. Min bror tog mig med til åbent hus for science linjerne, hvilket interesserer mig lidt. Jeg kunne måske godt tænke mig at ende ud i et arbejde, hvor man er i naturen sådan hands-on. Jeg vil ikke bare sidde og være arkitekt for parker – jeg vil godt ende med at være ude i skoven og sådan.”
Hvad savner du ved OE?
”Jeg savner den form for nærhed, der opstår mellem folk, når man går op og ned ad
hinanden på alle tider af dagen. Nogle er virkelig ikke morgenmennesker, og nogle har brug for en middagslur. Nogle lader til at være energiske hele tiden, og andre har lyst til indimellem at gå en tur. Man lærer både de gode og mindre gode sider af folk at kende, og på efterskolen er der bare plads til alle.
Jeg savner nærværet og al den tid, man havde til rådighed – jeg tror ikke en gang, at jeg selv opdagede det, da jeg gik der, men der var bare så enormt meget tid til at gøre alle de ting, man havde lyst til! Og selvom jeg kender en utrolig klog talemåde som lyder ”det handler ikke om at have tid, men om at tage sig tid”, så vil jeg altså påstå, at der er mindre tid at tage af efter efterskolen.”
Andreas 15/16
Hvor i dit liv er du nu?
”Jeg går i gymnasiet i 3.g, og er færdig her til sommer. Så det har jeg været i gang med de sidste tre år. Jeg går på Vestfyns Gymnasium, ud imod Glamsbjerg og Assens.”
Hvad laver du så i din fritid?
”Jeg synger blandt andet i kor. Jeg synger i koret ”Syngedrengene” i Assens, og det har jeg gjort i de sidste elleve år.”
Hvad for nogle mål har du for fremtiden?
”Ja, lige nu er et af mine mål og drømme, at flytte sammen med min kæreste her til
november. Der flytter vi til Silkeborg, og ellers er mine mål og drømme bare at jeg klare mig godt på mine fremtidige uddannelser, og at alle mine eksamener kommer til at gå godt.”
Har du nogle planer for fremtidige uddannelser?
”Jeg kunne godt tænke mig at læse til datamatiker. Det er egentlig noget, som jeg elsker at sidde og rode med. Det at sidde og programmere små programmer og små
hjemmesider og sådan.”
Hvad savner du ved OE?
”Jeg savner fællesskabet. Jeg savner at det er det samme man vågner op til hver morgen, og at det er de samme mennesker som man kan gå ned og snakke med hver dag. Jeg savner fælleskor.
Jeg har jo selv sunget i kor i mange år, så det at komme ned på en efterskole med et fælleskor på over hundrede mennesker, det var bare det bedste! Det var virkelig fedt! Jeg kan heller ikke spille nogle instrumenter sådan rigtigt, så at synge er
det eneste jeg kan.”
Katinka 17/18
Hvor i dit liv er du nu?
”Jeg går på første årgang af HF-FLOW i Odense, på kunst og design-linjen. Jeg bruger rigtig meget tid på at male og andre ting, da vi har undervisning specielt rettet mod det kunstneriske.”
Hvad med din fritid?
”I min fritid går jeg til kor. Nu er sæsonen lige slut, men det jeg går i hedder SNUK – Svendborgs Nye Ungdomskor, som er ledt af to tidligere korlærere fra OE, Povl og
Ulrich. Udover det har jeg et arbejde i Ulbølle Dagligbrugs, og går til sangundervisning om onsdagen, og bare hygger med vennerne i weekenden!”
Hvad for nogle mål har du for fremtiden?
”Jeg vil meget gerne flytte til København efter FLOW, og måske studere noget
kommunikation. Det kunne være ret fedt! Ellers kunne jeg godt finde på at tage sådan en lollern erhvervsuddannelse, og måske blive guldsmed.”
Hvad savner du ved OE?
”At der hele tiden er nogle man kan være sammen med. Det at man bare lige kan smutte ind ved siden af hvis man keder sig. Det kan man ikke rigtig derhjemme. Der ender man sgu’ bare med at se ”Game of Thrones” ellers sådan noget. Jeg savner bare at alt ting foregår på samme sted. Det var dejligt nemt at forholde sig til. Og så var der bare den fantastiske gode aftensmad. Det var bare ret frådern med alle de der rugbrødsmadder!”