Eleverne på Ollerup Efterskole er i fuld gang med temadagene. Det er tre dage hvor eleverne bliver sat sammen i nye relationer og hvert års temadage har et nyt tema. I år ser vi nærmere på FN’s 17 verdensmål og bruger dem som udgangspunkt for både læring og innovation, godt krydret med teambuilding, løbeture, udfordringer og masser af hygge i de nye grupper. Imens eleverne således er i gang med at gøre verden til et bedre sted, ved selv at blive aktivt handlende medborgere, så har RadiOE strikket en lille vikar-udsendelse sammen, fyldt med noget af det musik og poetry slam som har huseret på OE de seneste par uger. God fornøjelse.