skip to Main Content

Forfatter du det?

Her skal vi skabe tekster sammen og vi skal læse sammen. Vi kommer til at arbejde med både eksperimenterende systemlitteratur og den franske Oulipo-bevægelse, vi skal skrive tekster til mikrofonen og så skal vi også udfolde fortællinger om både det hverdagsagtige og det fabulerende gennem vores egne noveller.

Valgfaget er for dig, som kan lide at læse og som har lyst til, at blive bedre til at skrive. Kort sagt, du er nysgerrig på litteratur. Vi arbejder med hinaandens tekster, så du skal også være klar til, at dine ting bliver læst og diskuteret på holdet. Hvis du har lyst til at lege med sproget, så meld dig til – du behøver ikke være god til hverken grammatik, kommaer eller stavning. Vi afslutter med en bogudgivelse og en reception – vi er vel forfattere 🙂