skip to Main Content

Iscenesættelse

Iscenesættelse er et fag der beskæftiger sig med rummet og udtrykket på en scene. Vi skal både iscenesætte teater og musik og være med til at understøtte og udfolde det univers publikum skal opleve.

I dette skoleår 20/21 skal vi skabe scenografien til dramaholdets forestilling baseret på bogen ‘FRIT FLET’ – en bog der beskæftiger sig med, hvad det vil sige at være menneske i dag. Vi skal sammen finde ud af, hvilket rum forestillingen skal foregå i og skabe poetiske, vilde og smukke udtryk og løsninger – en lige så vigtig del af forestillingen som skuespillernes rolle.

Ud over teaterforestillingen skal vi iscenesætte en musikalsk oplevelse – det bliver nok en caféaften, som vi sætter rammerne for.

På iscenesættelse behøver du ikke at være god til at tegne, male eller sy – vi laver løsninger ud fra de kompetencer vi har på holdet. Du skal bare synes, at det er sjovt at være kreativ og skabende.